De vanskelige visdomstænder

Smerter, betændelse og skævgroning

Book en tid 38 74 07 03

Hvad er visdomstænder?

Visdomstænderne sidder bagerst i munden i både over- og undermunden. Man kan i alt få fire visdomstænder. Visdomstænderne bryder gerne frem omkring 20-års alderen. Alle mennesker har som regel visdomstænder, men nogle kan have dem liggende inde i kæben, uden de bryder frem og er synlige. Visdomstænderne er de sidste blivende tænder, vi mennesker får.

Bestil en tid online

Hvilke problemer volder visdomstænder?

Visdomstænderne er et gammelt levn fra fortiden, og i dag har tænderne ingen praktisk funktion. Det kan volde problemer, da menneskets kæber i dag er mindre, og fordi tænderne ikke slides så hurtigt ned. Derfor kan der opstå pladsproblemer og komplikationer i munden, hvis visdomstænderne først bryder frem. Nogle gange vil man opleve, at visdomstænder kun delvist bryder frem.

Ved frembruddet af visdomstænder kan der tit opstå problemer med tandkødslommerne, og der kan opstå betændelse i tandkødet (perikoronitis), som er meget smertefuld. Problemer og smerter kan skyldes:

  • Cystedannelse (væskefyldte hulrum)
  • Betændelse ved delvis frembrud
  • Pladsmangel i munden
  • Skævgroning

Hvilken behandling findes der?

Vi kan hjælpe med rensning og skylning af området og vejledning i, hvordan du holder området rent efterfølgende. Samtidig kan vi ved hjælp af et røntgenbillede vurdere, om visdomstanden kan bevares.

Nogle gange har problemet et sådant omfang, at kun en operativ fjernelse af visdomstanden er løsningen.

Hvornår skal du kontakte en tandlæge?

Hvis du oplever smerter i og omkring visdomstanden, kan det skyldes betændelse, eller at tanden vokser skævt. Det kan vi hos Vanløsetandlægerne hjælpe dig med. Vi har stor erfaring med at fjerne visdomstænder, men også i at vejlede dig i den rette pleje af tænder og tandkød i de tilfælde, hvor der rent faktisk er plads til visdomstanden.

Skriv til os

38 74 07 03